Er grøn kaffe sundt og kan man bruge grøn kaffe til vægttab?
Grøn kaffe – godt helbred!
Den kaffebønne, de fleste kender og holder af, får sin aroma og sit udseende gennem ristning. Inden bønnerne kommer i ovnen er de grønne. Flere og flere får øjnene op for, at grønne kaffebønner er noget helt særligt. Og det er faktisk ganske imponerende, hvad de grønne kaffebønner har at bidrage med.
Sprængfyldte med sundhed
På grund af deres høje indhold af antioxidanter, chlorogensyre og en række vigtige næringsstoffer, er grønne kaffebønner hurtigt blevet populære blandt folk, der går op i sundhed, helse og velvære. Traditionelt ristes kaffebønner til det produkt, vi alle har kendt siden urtiden, godt og vel – men ved at fravælge den traditionelle varmebehandling, bibeholdes alle kaffebønnens gavnlige egenskaber.
Støtter dit vægttab
Blandt de mange sundhedsmæssige fordele, der er ved den grønne, uristede bønne frem for dens mørkebrune medbønne, er især dens evne til at understøtte vægttab værd at fremhæve. Chlorogensyren hæmmer optagelsen af glukose og fremmer kroppens evne til at nedbryde fedt, ligesom de grønne kaffebønner har vist sig at øge stofskiftet. Således kan de bønnerne, hvis naturlige koffeinindhold yderligere bidrager til slankepotentialet, give et solidt boost til din indsats for at reducere din vægt. Den blodsukkerstabiliserende effekt kan endvidere reducere risikoen for diabetes.
Beskytter mod sygdom
Antioxidanter har længe været kendt for at beskytte kroppen mod de skadelige frie radikaler, hvilket mindsker risikoen for at pådrage sig en række sygdomme, herunder hjertekarsygdomme og visse former for kræft. Bønnernes høje indhold af antioxidanter hjælper desuden med at reducere inflammation i kroppen.
Frisk og kvik
Ligesom den ristede udgave indeholder grønne kaffebønner koffein, som bidrager til den vægtreducerende effekt og ligeledes har en gavnlig indvirkning på de kognitive funktioner, mindsker træthed og virker generelt forfriskende.
En sund bønne til en sund livsstil
Grønne kaffebønner er hverken en tryllestav eller en magisk eliksir, men deres gavnlige egenskaber er talrige. Øget stofskifte, mentalt overskud, sygdomsbekæmpelse og generelt øget velvære står alle på den rå kaffebønnes CV. De kan ikke stå i stedet for sund kost, motion og en aktiv livsstil, men de med de mange sunde og helsefremmende egenskaber er de et logisk og velsmagende element i din dagligdag, hvis du går op i krop, sjæl og helbred.
Læs om hvordan man selv brygger grøn kaffe her: https://xn--grnnekaffebnner-6tbj.dk/blogs/gronne-kaffebonners-blog/hvordan-brygger-man-gron-kaffe